Der er ingen madvaner, vi skammer os mere over end sukkerindtaget. Vi ved, det er dårligt for tænderne — det har vi fået at vide siden barndommen. Men præcis hvad det er, der gør skaden, og hvornår det gør skaden, er langt færre klar over. Og det er ærgerligt, fordi svaret er enkelt, og det frigør os fra at skulle undgå alt, der smager sødt.

Sandheden er, at det ikke handler om, hvor meget sukker du spiser. Det handler om, hvornår og hvordan du spiser det.

Sådan virker sukker på tænderne — den korte version

Munden er fuld af bakterier, og langt de fleste er harmløse. Men en del af dem lever af sukker og lette kulhydrater, og når de omsætter det, producerer de syre som et biprodukt. Det er den syre, der angriber emaljen, mundens hårdeste væv, og gradvist udvasker de mineraler, emaljen er opbygget af. Sker det hurtigt og hyppigt nok, opstår der over tid et hul.

Det afgørende er, at processen er reversibel i de tidlige stadier. Spyttet indeholder calcium og fosfat, de mineraler emaljen er opbygget af, og når syreproduktionen stopper, begynder spyttet at genopbygge det tabte. Det er en biologisk selvhelingsproces, der kører konstant. Problemet opstår, når syreangrebene er hyppigere, end spyttet kan nå at reparere.

Det er præcis dét, sukkertidsbegrebet handler om.

Sukkertid — ikke sukkermængde

Sukkertiden er den samlede tid i løbet af dagen, hvor der er sukker tilgængeligt i munden for bakterierne. Og det er sukkertiden, der afgør skadeomfanget, ikke den samlede mængde sukker.

Et konkret eksempel: Et glas juice til morgenmaden giver bakterierne sukker i de minutter, det tager at drikke glasset. Derefter stopper sukkertilførslen, syreproduktionen aftager, og spyttet tager over og remineraliserer emaljen. Det er ét syreangreb.

Det samme glas juice, nippet til i løbet af formiddagen, giver bakterierne konstant sukker. Syreproduktionen stopper aldrig, og spyttet får aldrig mulighed for at indhente. Over tid er det en meget mere skadelig situation, selv om den samlede mængde juice er identisk.

Det er ikke bolsjen til fødselsdagen, der giver huller. Det er bolsjen, der suges på i 45 minutter, mens man sidder ved computeren. Det er de evige smagstest under madlavningen. De hyppige kaffetår med sukker. Energidrikken, der drikkes langsomt over et par timer. Sukkertiden er det, der tæller.

Sukkerfri er ikke det samme som uskadeligt

Her kommer en nuance, som overrasker mange. Sukkerfri sodavand, sukkerfri slik og sukkerfri energidrikke indeholder ikke sukker, og de giver altså ikke bakterierne brændstof til syreproduktionen. Men de er alligevel skadelige for tænderne, og årsagen er, at de er syreholdige.

Syre angriber emaljen direkte, uafhængigt af bakterier. Det er en kemisk nedbrydning, der opløser de samme mineraler, som bakteriesyren gør. Sukkerfri sodavand og energidrikke har typisk en pH-værdi under 4, og det er lavt nok til at blødgøre emaljen ved regelmæssig kontakt.

Citrusfrugter, eddike, vin og mange sportsdrikke er i samme kategori. De er ikke sukkerholdige i problematisk grad, men de er syreholdige, og det gælder de samme regler for dem som for sodavand: det er frekvensen og kontakttiden, der afgør skaden, ikke mængden alene.

Autoriseret tandplejer Liselotte Hinrich forklarer sammenhængen mellem syre, sukker og emaljeslid i detaljer i sin guide til syreskader på tænderne, og giver konkrete råd til, hvad man gør for at beskytte emaljen, hvis man drikker sodavand, juice eller vin regelmæssigt.

De madtyper, der faktisk er venlige mod tænderne

Ikke al sukkerholdig mad er lige problematisk. Sukker i faste fødevarer som brød, pasta, ris og frugt omsættes langsommere i munden og skylles delvist væk med spyttet. Det er ikke uskadelige, men de er langt mindre problematiske end flydende sukkerkilder, fordi kontakttiden med tænderne er kortere.

Ost er faktisk et eksempel på en madtype, der aktivt beskytter emaljen. Ost hæver mundhulenens pH og stimulerer spytproduktionen, og calciumindholdet bidrager til remineralisering af emaljen. Det er ikke en undskyldning for at spise ubegrænsede mængder ost, men det er en reel biologisk effekt.

Vand er det eneste, man kan drikke i løbet af dagen uden at give tænderne syreangreb eller sukkereksponering. Og hvis man skyller munden med vand efter syreholdige drikke, fortyndes syren og spyttet kan neutralisere hurtigere.

Hvornår man børster tænder — det overraskende råd

En udbredt vane er at børste tænder umiddelbart efter et måltid. Det føles logisk, men det er faktisk det forkerte tidspunkt, særligt efter syreholdige eller sukkerholdige måltider.

Syren fra maden blødgør emaljen midlertidigt. Bores der med tandbørsten i den tilstand, slides et mikroskopisk lag af den blødgjorte overflade ved hvert stræk. Over tid er det et målbart tab af emaljemasse. Tommelfingerreglen er at vente mindst 30 minutter, gerne 60 minutter, efter syreholdige eller sukkerholdige måltider, inden man børster. I mellemtiden kan man skylle munden med vand.

Det lyder modstridende, men det giver biologisk mening. Vent med børstningen, og lad spyttet gøre sit arbejde og rehærde emaljen, inden tandbørsten kommer frem.

Hvad man selv kan gøre

Koncentrér de søde og syreholdige ting til måltider i stedet for at sprede dem ud over dagen. Det reducerer sukkertiden og giver spyttet de pauser, det skal bruge til at genopbygge emaljen. Nip ikke til sodavand, juice eller syreholdig te i timevis. Skyl munden med vand efter søde eller sure drikke. Vent med tandbørstningen. Og sørg for en god daglig mundplejerutine, der fjerner plakken fra alle tandens flader, inklusiv mellemrummene.

Det er ikke et krav om at spise anderledes. Det er et spørgsmål om hvornår og hvordan man spiser og drikker det, man allerede spiser og drikker.

De rigtige produkter til at forebygge huller og styrke emaljen finder man samlet hos Den Glade Mund, der har specialiseret sig i forebyggelse af huller i tænderne. Alle produkter er fagligt udvalgt af autoriseret tandplejer Liselotte Hinrich, og gratis rådgivning kan fås direkte hos hende, hvis man er i tvivl om, hvad der passer til netop ens situation.